Det bedste af Sydafrika
Gennem Sydafrika, Swaziland (eSwatini) og Lesotho - februar 2020
Deltagere: Anette Heering, Kurt Andersen og N. C. Petersen

Alle højdepunkterne i det spændende land var med, og i tilgift de to små kongedømmer Swaziland (eSwatini) og Lesotho. Det er aktuelt at besøge Sydafrika i disse år, hvor landet arbejder på at forvalte arven efter landsfaderen Mandela. Man kan ikke sige ”Sydafrika” uden at sige ”safari”. I den imponerende Kruger Nationalpark tog vi på udkig efter ”Big 5”: Løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel. Ved Plettenberg Bay var vi på krydstogt for at se delfiner og hvaler. Og strudsen kom vi også tæt på. Mennesker og kultur stiftede vi bekendtskab med i et såkaldt township. Zuluerne mødte vi i den østlige del af landet, op mod Mocambique. Hele dette fascinerende område bærer tydeligt præg af zuluernes kultur og traditioner. Natur var der masser af, bl.a. de meget flotte landskaber i Drakensberg. Sydafrika laver fremragende vine, og selvfølgelig var vi på vinsmagning i ”The Winelands”. Rejsen sluttede i en af verdens smukkest beliggende byer, Cape Town.
En fantastisk oplevelse!

Du kan se rejseberetningen her >
Og du kan se turbeskrivelser med billeder mv. ved login på REJSEgalleriet her >

REJSEgalleriet er et foto- og videogalleri for familie, venner og andre interesserede.
Send en e-mail til ncp@ncco.dk, hvis du ønsker et login.